Rejsebetingelser

BOOK EN TID HER

BEKRÆFTELSE AF REJSEN/ORDREBEKRÆFTELSE:

Eller modtagelsen af Deres bestilling, fremsender vi denne ordrebekræftelse. Vi beder Dem venligst gennemgå denne ordrebekræftelse. Er alle navne stavet rigtigt etc. Skulle der være misforståelser af nogen art, så lad os få dem rettet med det samme. Bemærk at ordrebekræftelsen er en bekræftelse på Deres bestilling, og at det er Deres pligt at kontrollere indholdet.

BETALINGSFORMER:

Kontant, check og kontooverførsel.

PAS OG VISUM:

HUSK at medbringe Deres pas, og at dette skal pakkes i håndbagagen sammen med penge, rejsebevis og medicin. De er selv ansvarlig for udstedelse af evt. visum.

GARANTI:

Øjenkirurgi: Den 10 års garanti på den udførte behandling, udstedes direkte af hospitalet. Garantien dækker efter de internationale regler for LASIK, RLE, og har ingen relation har til EyeTravel / KirurgiRejser.  Garantibeviset udleveres på hospitalet. Aftale om behandling sker udelukkende mellem patienten og Hospitalet. KirurgiRejser er et rejsebureau, og er ikke ansvarlig for den behandling som udføres på klinikken.

Forundersøgelsen i Danmark foretages ikke af en øjenlæge, men foretages med et keratometer (autorefractor) som udelukkende kan fastslå de mest basale data på øjet: synsstyrke, bygningsfejl og hornhindekrumning. Bemærk at der ikke tages højde for eventuelle øjensygdomme, og at forundersøgelsen er vejledende – undersøgelserne foretaget på hospitalet i Tyrkiet, er endegyldige.

FORSIKRING:

Alle vores hospitaler har forsikring som dækker patienterne, i fald der skulle ske en fejloperation. Ydermere er hvert enkelt læge ligeledes forsikret mod samme. Det skal dog bemærkes, at KirurgiRejser ikke kan holdes ansvarlig for behandlingens udfald. Årsagen til vores flotte resultater skyldes, at de hospitaler vi har udvalgt, ligger i absolut topklassen inden for deres respektive fagområde, med den nyeste teknologi mv.

BETINGELSER:

De bedes venligst gøre Dem bekendt med ”Almindelige betingelser for deltagelse i selskabsrejser” og afsnittet ”At rejse er at leve” i evt. gældende katalog og på vores hjemmeside; www.KirurgiRejser.dk.

Ved øjenkirurgiske rejser bedes De venligst ligeledes gøre Dem bekendt med den respektive behandlings samtykkeerklæring, som er at finde her. Ydermere kan der læses mere om LASIK her.

Husk at læse eventuelle yderligere el. aktuelle betingelser under “priser”. Vi tager forbehold for taste- og trykfejl.

Det skal bemærkes, at den respektive kirurg altid har sidste ord i forbindelse med en operation. Såfremt kirurgen ikke finder det forsvarligt at gennemføre en operation, har kirurgen til hver en tid ret til at udskyde el. aflyse denne. Bemærk at patienten i et sådan tilfælde, selv dækker eventuelle omkostninger i forbindelse med sin rejse.

KirurgiRejser er et rejsebureau, og er ikke ansvarlig for den behandling som udføres på klinikken. Aftale om behandling sker udelukkende mellem patienten og Hospitalet.

Oplysninger om behandlinger på KirurgiRejser.dk kan ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.

Ring Eller Skriv For et Uforpligtende møde

Vores kyndige eksperter står klar til at hjælpe dig med råd og vejledninger.
BOOK EN REJSE