Hvad siger vores patienter?

BOOK EN TID HER

Tina (Frederiksberg, behandlet den 07.06.07)

Der findes mange ord, men det er svært at finde det rigtige ord som kan beskrive hvordan jeg har det lige nu!

Jeg er super glad og meget lettet, hvorfor?

Jeg valgte at rejse til Tyrkiet og blive opereret den 07.06.07. Jeg tror jeg har været den mest nervøse af alle de andre som var med, jeg var også den første der skulle opereres, men det var mit eget valg. Vi gik igennem et par undersøgelser for lige at være sikker på at vi kunne blive opereret, det kunne vi alle så det var jo bare dejligt.

Jeg træder ind i dette lokale som er der hvor selveste operationen finder sted, jeg opfatter ikke meget men er meget overrasket over hvor ” dyrt ” det ser ud, forstået på den måde at alt der var på stuen var den nyeste teknologi indenfor dette område, det er jeg ret sikker på. Jeg ligger mig ned og venter spændt på hvad der skal ske, selvom jeg ved det for det har man jo fået forklaret, hvad der skal ske fra start til slut, men nu er tiden kommet til at jeg skal opleve det! De starter med at rense mig af, og derefter træder doktor Bas ind, han er så venligt et menneske der har en indre charme og ro, som jeg ikke kan beskrive det skal ses og prøves.Tro det eller ej, men doktor Bas og jeg sang under min operation, når Michael gav mig lov.

Inden jeg vidste det var det hele overstået, jeg kan ikke forklare det anderledes end, det gør IKKE ondt, jeg mærkede ikke ubehag eller smerte, men vi er alle så forskellige så alle reagere ikke ens, jeg var rejst med min bror hans reaktion var fuldstændig anderledes, man burde mene at gener gør noget, men NEJ alle øjne er en historie for sig selv.

Efter alle var blevet opereret ( syntes det er et meget hårdt ord at bruge ” operation ” det tager jo ingen tid og føles ikke som et indgreb ) så tog vi tilbage til hotellet som var super godt, jeg troede et eller andet sted at med den billige pris man skulle give, så ville man komme på et dårligt hotel værelse, næ nej det var super godt med fladskærms tv dejlige store senge minibar og det hele, der var rent som betyder meget da det handler om at der slet ikke skal komme bakterier i ens øjne.

Den næste dag, tog de andre hold af sted og blev opereret! Efter alt var endt, tog vi alle sammen ud. Det er simpelthen så hyggeligt. Ikke nok med at man bliver opereret så får man set nogle af de vigtigste ting i Istanbul, selv det er der tid til. Kort og godt fantastisk tur.

Eftersom det kun er et par dage siden at jeg er blevet opereret er jeg ikke glad for at prale omkring mit syn, da det skifter meget fra dag til dag, men jeg har et syn på begge øjne der hed -2,50 dagen efter min operation er min syn på begge øjne +0,25 jep det er rigtigt 0,25. Jeg kunne ikke være mere glad, der går lige nogle dage hvor jeg skal vende mit til at gå i seng og bare sove i stedet for at tænke åh nej nu glemte jeg at tage mine linser ud igen! Det er en kæmpe lettelse at det nu er overstået!

Til jer som overvejer denne operation, skynd jer.. Det kan ikke gå hurtigt nok med at blive brille/linse frie, i vil ikke fortryde det!

Til Michael du er bare super god, du har styr på dine ting og besvare altid de spørgsmål man nu har, det er bare professionelt! Du var på hele tiden, om du havde tid eller ej, så var du der altid til at dryppe øjne eller bare snakke, det var rigtig rart. Elizabeth har jeg desværre ikke mødt, men kun hørt fantastiske ting om hende. Om jeg kan anbefale Eyetravel? Jaaaaa!!! Til alle de personer som rejste med mig, tusinde tak for en fantastisk oplevelse, i har hver især sat et præg på mig, og jeg vil aldrig glemme jer. Håber alt det bedste for jer fremover!

Jeg blev kendt for ikke at kunne holde min mund, og det kan jeg bestemt ikke nu så må stoppe nu. Kort og godt, med alle de positive ting i har læst og hørt om dette, tag den beslutning og kom af sted, flyv hen mod jeres nye fremtid.

Susan Langkilde, Herlev (opereret 11. maj 2007)

Langsynet og indtil videre lidt nærsynet.

Jeg blev opereret af Dr. Bas for langsynethed (+5,50) den 11. maj – altså for 1½ uge siden.

Og det går bare fremad – jeg skal dog vænne mig lidt til at være blevet nærsynet (-1,00) hvilket jeg dog på forhånd var blevet informeret om, at jeg ville blive efter operationen.
Jeg var meget nervøs inden operationen – fik ”kolde fødder” og var ved at fortryde – godt at jeg ikke gjorde det!

Forløbet på klinikken var meget professionelt.

Jeg fik inden operationen to beroligende piller og under selve operationen sad Elisabeth og holdt mig i hånden, samtidigt med at hun stille og roligt fortalte hvad Dr. Bas gjorde, dette gjorde hun med en fantastisk empati, en stor tak for det Elisabeth, du var der en stor hjælp for mig!

En times tid senere kørte vi fra hospitalet og til hotellet. Øjnene sved lidt men pludselig kunne jeg tydelige se hvad klokken var på mit ur, hvilket jeg ikke har kunnet i over 20 år – en ubeskrivelig stor oplevelse for mig var dette.
På hotellet kom en sygeplejerske hver time og dryppede mine øjne, jeg havde min mand med som holdt i hånd, når jeg havde brug for det, mere kunne jeg ikke forlange. Samme aften spiste min mand og jeg på hotellets restaurant på 9. etage – aldrig har jeg nydt et måltid så meget, lettelsen over at operationen nu var overstået og den var vellykket, gav bare appetitten frit løb.

Alt omkring operationen forløb bare perfekt – fra bestilling af operationen – og til vi igen sad i flyet fra Istanbul til Kastrup. Alle detaljer havde Eyetravel bare tænkt på.

Eyetravel er bare et professionelt firma.

En stor hilsen til alle jer, der var med på denne tur, held og lykke med jeres ”nye” øjne.

Anne Hjorth, 49 år (opereret maj og oktober 06)

Jeg fortæller det til alle, der gider at lytte..

Jeg har været i Istanbul og fået lavet nye øjne, og det er helt vildt og fantastisk at kunne se efter 35 år med briller … og ja, jeg turde godt, jeg var jo ikke alene, og det var trygt med Elizabeth fra Eyetravel, der kunne undersøge øjnene på forhånd, og som var med til alle undersøgelserne og med sin faglige indsigt kunne være med til at træffe de rigtige beslutninger … og holdt i hånd under operationen … og øjenlægen er både dygtig og meget erfaren … og selvfølgelig er standarden på linie med hvad vi ellers kender … det var helt vildt dagen efter operationen at kunne se fra hotellets restuarant, skibe og moskeer og … helt uden briller … og også opleve de andres tilsvarende glæde … og som et ekstra plus er Istanbul en helt fantastisk by … min søn var også med, og hans syn blev bare perfekt. Jeg blev desværre lidt overkorrigeret … langsynet … så jeg har været afsted igen og er blevet re-opereret … nej, jeg betalte ikke ekstra … det var faktisk helt ukompliceret, og nu er mit syn også normalt. Ja, jeg skal selvfølgelig bruge læsebriller som andre på min alder, men nu er mine øjne bare helt normale … fantastisk, noget enhver brilleabe burde tilbydes eller forære sig selv … kan meget anbefale både operationen og Elizabeth fra Eyetravel …

Gitte R., opereret nov. 2006

Tak til Elizabeth, Dr. Bas, Didem og det øvrige team.

Efter mange spekulationer og overvejelser tog jeg den store beslutning og meldte mig til Lasik-rejsen i november måned. Inden da havde jeg i september måned været til screening hos Elizabeth i Odder og skulle lige tygge på det hele en gang til. Elizabeth forberedte mig med det samme på, at det ville blive nødvendigt for mig at bruge skærm- eller læsebriller, men det var jo da til at have med at gøre.

Med en styrke på hhv. -3,75/ -1,75 D (gl. briller der trængte til udskiftning), – og en alder på 48 – var det jo herligt at kunne se frem til, at kunne køre bil, se tv, dyrke sport og andre aktiviteter uden briller.

Imidlertid er synssansen jo én af de ting man meget nødigt vil undvære, men efter mine mange studier af Eyetravels hjemmeside blev jeg enig med selv om, at risikoen for at blive blind faktisk var ikke-eksisterende – og så blev beslutningen altså taget.

Min frygt blev dog hurtig gjort til skamme. Allerede da vi mødtes i Kastrup Lufthavn var min fornemmelse af tingene mere afklaret – vi var jo trods alt 12 personer i samme båd, så det skulle nok gå alt sammen.

Ved ankomsten til Istanbul blev vi mødt af Dr. Bas’datter Didem og hendes veninde Burcu, og de fulgte os herefter stort set under hele seancen i Istanbul. Efter indkvartering på hotellet kørte vi til klinikken til forundersøgelsen hos Dr. Bas. Her blev vi budt hjertelig velkommen og Dr. Bas forklarede omhyggeligt om operationen og de indledende undersøgelser, der skulle foretages. Alt foregik i bedste ro og orden, alle blev undersøgt og anbefalet den bedst mulige operationsmetode.

Fredag blev alle opereret – en enkelt Lasek, som ikke var helt sjov – de øvrige Lasik/Intralasik, som ud over lidt tørre øjne og lysfølsomhed ikke gav større problemer.

Lørdag var alle til kontrol, – professionelt, kompetent og medmenneskeligt fik vi alle forklaret det foreløbige resultat af operationerne, anvisninger for drypning med de to slag øjendråber og evt. kunstig tårevæske og i øvrigt svar på de spørgsmål vi måtte have.

Dr. Bas, Didem og det øvrige team gør deres arbejde rigtig godt. Man forlader klinikken med en rigtig god fornemmelse af, at have truffet det rigtige valg og fået den bedst tænkelige operation med det mest professionelle udstyr på markedet. Elizabeth’s ihærdige research for at finde den bedste øjenlæge med det bedste udstyr har virkelig været en succes!

Efter pænt farvel, håndtryk og de bedste ønsker for fremtiden tog vi på den fint planlagte sightseeing i Istanbul. Dette var en stor oplevelse på flere måder, selve turen og dét vi fik set – OG at det hele foregik uden briller!

Vel tilbage i Danmark kan jeg kun trygt anbefale laseroperation af øjet, som et perfekt og velfungerende alternativ til briller og kontaktlinser. Havde det været muligt, var jeg blevet opereret for rigtig mange år siden!

Ligeledes vil jeg på det varmeste anbefale at vælge Eyetravel v/Elizabeth Varan, der lige fra første færd er ærlig, professionel, sød og forstående og gerne forklarer tingene temmelig mange gange, så man ikke sidder med nogen for tvivl eller ubesvarede spørgsmål. Hun er en meget stor støtte både før, under og efter rejsen til Istanbul og det betyder utrolig meget, når man har vovet sig ud i sådan et projekt!

Klaus Holmbom, opereret december 2006

Min Oplevelse.

Det kom sig af at min brille gik itu, og jeg var tvunget til at gøre noget ved det. Jeg havde dog en viden om at man kunne få en laser operation, men havde ikke tidligere undersøgt det nærmere da jeg godt vidste at det var dyrt at få lavet herhjemme. Jeg valgte dog igen at undersøge det lidt nærmere.

Min nemmeste vej var over internettet og fandt nogle forskellige sites der omhandlede laseroperation, herunder ”Eyetravel”. Her var prisen på en operation jo knap så dyr som det ellers var herhjemme. Dog var jeg meget skeptisk over at skulle tage til udlandet for at få det udført. Jeg havde jo ingen kendskab til Dr. Bas. Pt. havde jeg kun Eyetravels vurdering af sagen. Dog tiltalte den relative lave pris mig så meget at jeg besluttede mig for at læse ALT hvad der står på Eyetravels hjemmeside, ned til mindste detalje, for at få så mange informationer jeg overhoved kunne få. Jeg fandt da også frem til Dr. Bas´s hjemmeside, hvor jeg kunne se at der også kom patienter fra Sverige og Norge.

Generelt var jeg da meget nervøs over tanken om at der måske kunne gå noget galt under en sådan operation. Jeg brød mig bestemt heller ikke om at nogen skulle ”pille” ved mine øjne. Ville det gøre ondt?….ja der var mange spekulationer i mit hoved. Jeg besluttede mig at melde mig til en screening, for det var jo slet ikke sikkert at jeg egnede mig. Screeningen forløb godt. Jeg var egnet og følte at Elizabeth var meget seriøs. Jeg havde kun få dage til at beslutte mig da jeg jo gerne ville med på den kommende tur, hvis det skulle være. Men med den viden jeg nu havde fået besluttede jeg mig for at tage med. Jeg valgte samtidig at tage en person med som kunne støtte mig under turen. Det var jeg rigtig glad for.

Turen startede da vi mødte Elizabeth i lufthavnen og fik billetterne. Ja turen var som enhver anden rejse og vi ankom til hotellet om aftenen. Kort tid efter skulle vi hen til hospitalet til forundersøgelse, og den gik næsten som ventet. Jeg skulle have intralasik ( som jeg var forberedt på hjemmefra), men skulle samtidig have wavefront. Jeg kunne ikke lige måle mit syn i penge, så selvfølgelig skulle det være som Dr.Bas foreslog. Han vidste jo bedst.

Dagen efter skulle vi opereres. Da det blev min tur og skulle ind, blev jeg nervøs. Jeg kom ind og lagde mig på operationslejet. Jeg fik de bedøvende dråber, som sveg lidt. Elizabeth var der under forløbet og hjalp mig med at slappe af. Resten af operationen kunne jeg ikke mærke, og var vildt lettet over hvor nemt det var gået da jeg rejste mig igen. Jeg fik tjekket mine øjne og turen gik mod hotellet igen, hvor jeg lå ca 3 timer med lukkede øjne. Da jeg herefter åbnede mine øjne, blev jeg bare så glad. Jeg kunne se, og tilmed uden briller….meget stor oplevelse.

Dagen efter kom vi til kontrol igen og mine øjne var som de skulle være. Jeg fik at vide at wavefront alligevel ikke var blevet aktuelt, da fejlen var for lille. Dejligt at få det at vide da jeg jo ikke selv vidste hvilke metoder han havde brugt. Han kunne nu nemt have narret mig….men det gjorde han ikke.

Resten af turen forløb som ventet og inden man fik set sig om stod vi hjemme i Danmark igen. Til sidst en stor tak til Dr. Bas , Didem, Burcu og ikke mindst Elizabeth.

Jeg er bare super glad for mit nye liv uden brille.

Jacob Lützhøft, opereret januar 2007

Fra skepsis til succesoplevelse.

Jeg havde længe været fristet af en tilværelse uden linser og briller, altid klarsynet, og ingen forbehold.

Jeg undersøgte de forskellige muligheder for LASIK, fik erfaringer fra bekendte som havde været afsted på egen hånd, læste hjemmesider fra udlandet, og fra Danmark, men så pludselig dukkede Eyetravel op i en ”googling”, og der var noget som fangede.

Det som gjorde udfaldet for mit valg, var en cocktail af flere fakta; indehaveren var selv optiker (altså, så kan det jo ikke være noget helt dårligt alternativ til et liv med ”øjenkrykker”), hun var selv opereret (hun er altså en kender, som har prøvet det på egen krop, og som deler ud af erfaringen), og hun tager selv med på rejsen (det er svært at lave humbug når man selv er med i Tyrkiet) og sidst; man kan blive screenet i Danmark, så, rejser man til Tyrkiet, så er der ikke nogen ubehagelige overraskelser, man ved at man faktisk skal opereres, ikke noget med 3 skuffede døgn i Istanbul, fordi man er blevet afvist i forundersøgelsen.

Jeg havde naturligvis mine forbehold ift. en operation i Tyrkiet, men hurtigt gik det op for mig at det er her at ekspertisen er, så jeg kunne godt glemme mine forbehold med tilhørende skrækscenarier, om at blive bedøvet, ført ind i et rum der kan forveksles med et slagtehus, for siden hen at vågne op på en bænk i en park, halvblind – som nyudklækket ufrivillig organdonor; manglende en nyre!

Jeg ringede til Elizabeth d. 2. januar, var til screening d. 4. januar, indbetalte pengene d. 5. januar (var der nu alligevel noget lusket ved det der….nej, det kan der ikke være, hun virker jo som Snehvide selv….men hvorfor viser det sig så at modtageren af min indbetaling er registreret som et holdingselskab, på en privatadresse, i Odder, og ikke Eyetravel), nuvel, er det fusk, så har de været meget grundige, og det kører jo immervæk på skinner det her, så jeg lader tvivlen komme dem til gode.

Jeg skal møde Elizabeth i lufthavnen d. 12. januar, og hun er der, pyha, det holder det koncept, farvel bange anelser og internet-fordomme.

Turen er tip-top, rutefly, modtagelse i Tyrkiet af Dr. Bas’s datter (Didem) og veninde, hurtigt til hotellet, hurtigt ud igen, vi skal til forundersøgelse på hospitalet. Det er godt nok fredag aften, men der er ikke så meget snak, her arbejdes – sådan!

Gruppen (vi var ca. 15 – Elizabeth vil ikke have flere med, fordi vi skal jo også kunne hygge os – som hun siger) får god lejlighed til at snakke om forventninger og fordomme, alt imens vi sidder i venteværelset på den moderne klinik (som absolut ikke på nogen måde kan leve op til den tidligere fantasi om slagtehus og fez iklædt læge med blodindsmurt kittel). De andre var også nervøse, men vi hyggede os rigtigt godt sammen, vi var jo også på samme ”mission”!

Klokken blev mange – inden vi kom tilbage til hotellet, nu skulle der hviles, jeg skulle hentes dagen efter sammen med hold 2, kl. 16:30. Tidligt op lørdag, ud og opleve Istanbul, fin, flot, anderledes og kaotisk – på den sådan halvfede måde!

Lige inden kl.16:30 går jeg hen til vinduet på mit værelse, kigger ud på taget overfor, og tænker, ”tjaa, i morgen kan du se de tagsten derovre”, 18 meter borte, uden briller, jeg glæder mig!

Vi blev hentet tidsmæssigt, første halvdel af holdet var allerede kureret for deres briller, nu var det vores tur.

Der kørte på samlebånd, ned med den beroligende pille, ind på forstuen, på med det sterile dress, døren går op til operationsstuen, ud kommer patienten før mig, smiler – er glad, har ikke ondt, OG KAN SE KLART HELT UDEN HJÆLPEMIDLER!!!!!!!
Der er da for fedt, godt at det nu er min tur, men så kommer Dr. Bas, ups, han har tænkt over noget siden i går hvor jeg var til forundersøgelse, han vil gerne lige give mig en sidste undersøgelse for at sikre sig at jeg ikke lider af hverken grøn eller grå stær!!!

Jeg bliver knald-nervøs, beroligende piller til trods!

Undersøgelsen varer 20 minutter….20 m e g e t l a n g e minutter, men der var heldigvis ikke noget, pyha! Det var nu godt at bliver undersøgt, og jeg bliver nu 100 % bekræftet i at Dr. Bas, Elizabeth, Didem og de andre ikke er en flok der bare er ude efter en hurtig profit, dette er et kanon ærligt og redeligt setup; jeg bliver helt flov over mine bange anelser og fordomme, men det behøver jeg jo aldrig at fortælle dem!

”Let’s go” beordrer Dr. Bas, ind på operationsstuen (der i udstyr og indretning formentligt godt kan gøre en hel del af det danske sundhedsvæsen temmelig misundelige), jeg op på briksen, Elizabeth tager mig i hånden (det gør hun vist med alle..og det virker helt korrekt i øjeblikket, her er man ikke alene), forklarer beroligende hvad der foregår og der er ingen grund til panik, laseren gør som den skal, jeg bliver bekræftet i at alt er tip top, og det hele viser sig at være overstået i løbet af maksimalt 10 minutter, incl. desinfektion, bedøvelse og indgreb, på begge øjne – KNALD PROFESSIONELT!!!!

Jeg var næstsidste patient, og når alle er færdige, så er det hjem på hotellet. Elizabeth kommer op på værelset hver time og drypper mine øjne (helt af sig selv – ikke noget man skal bede om – hun er helt unik…det kan ikke gøres bedre det her, der er intet ved siden af Eyetravel, eller over, for den sags skyld).

Jeg vågner om natten, det gør ondt i mit højre øje, jeg tager 2 Panodil, og alt bliver godt igen, ”ok, der er faktisk også skåret i det” når jeg at tænke, så det er vel ok at det kan svie.

Næste morgen, ingen smerter, nu skal jeg se om jeg har fået noget for pengene, jeg går hen til vinduet, lirker forsigtigt gardinet til side, kigger ud JEG KAN SE TAGSTENENE 18 METER BORTE –UDEN BRILLER, og endnu bedre, jeg kan faktisk også se tagstenene 45 meter borte, og det brune grus som ligger på det beskidte tegl, jeg kan se det hele…..dette overstiger mine vildeste forventninger.

Resten af turen var efterkontrol, sightseeing, fællesmiddag, hygge med de andre patienter og en meget stor portion selvtilfredsstillelse. Godt at jeg fik det gjort, og utroligt så heldigt jeg var at google Eyetravel, fordi konceptet holder, med Elizabeth – og hendes engagement, ærlighed, service og involvering i hendes kunders/patienters velbefindende og tilfredshed, gør denne oplevelse til en helt enestående én – her er et koncept som holder, og som på ingen måde kan eksekveres bedre!

Mvh. Torben Sørensen, Politiman, opereret april 2007

Et lille mirakel i løbet af natten.

Jeg vil starte med at takke jer for 4 dejlige dage i Istanbul, uden jer havde rejsen ikke været den samme. Der var altid et smil på læben, og i gav jer tid til at pusle om os, så vi ikke følte os glemt i millionbyen.

Virkelig en veltilrettelagt miniferie hvor der var tænkt på det hele lige fra bustransport til den tyrkiske sygeplejerske, som var os behjælpelige med øjndråberne efter operationen. Jeg er positivt overrasket over Dr. Bas. Selv om jeg ærlig må indrømme, at jeg var lidt nervøs, da jeg sad i venteværelset og skulle til at opereres, men lige så snart jeg så Dr. Bas og den ro han besad, følte jeg mig i gode hænder. En lille detalje jeg aldrig vil glemme, var at Elizabeth holdt en i hånden under hele operationen, hvilke gjorde at man slappede af og tænkte på lille Danmark. Selve operationen var næsten overstået før den begyndte. Ingen ting at klage over der!

Det var utroligt at vågne næste morgenen på hotellet og ikke længere skulle benytte hverken brille eller kontaktlinser. Som om der var sket .
Jeg er meget glad for min operation, og har allerede talt med mange både på politistationen samt venner, der nu overvejer at blive opereret i Istanbul med Eyetravel ligesom jeg.

Finn Bolvig, Herfølge (Opereret 11. maj 2007

Professionel og menneskelig.

Efter at jeg i flere år tog tilløb til en laseroperation for langsyn kontaktede jeg Eyetravel for en forundersøgelse i Lyngby.
Allerede ved denne første kontakt, fik jeg en rigtig god oplevelse af oprigtighed og professionel behandling. Jeg bestemte mig umiddelbart efter til at deltage til en rejse til Istanbul for at få foretaget operationen. Jeg var en smule nervøs, og selvfølgelig spændt på hvordan forløbet ville være, men denne nervøsitet skulle hurtigt vise sig at forsvinde. Vi blev modtaget i Istanbul af Dr. Bas´s datter Didem som var med under hele forløbet og fungerede bl.a som tolk.

Efter ankomsten til hotellet blev der holdt et informationsmøde hvor de forskellige former for operationer blev gennemgået meget minutiøst, så alle vidste hvad der ventede. 5 blev allerede opereret om aftenen og resten, 10 stk., næste dag. Under hele forløbet blev der informeret og holdt i hånden af henholdsvis Michael og Elizabeth. Det, at man under selve operationen hele tiden fik at vide hvad der skulle ske, og hvad der skete var en utrolig hjælp som var uvurderlig.

Som før sagt vidste jeg jo at de begge var professionelle, at de så også viste sig at være et par utrolig søde og rare mennesker gjorde det yderligere til en fantastisk positiv oplevelse.

Selve operationen forløb fuldstændig som planlagt, så for første gang i 10 år kan jeg læse avisen uden at bruge briller – en dejlig frihed at have fået tilbage.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale at man bruger Eyetravel hvis man planlægger en laseropeation i udlandet. Stor professionalisme og medmenneskelighed kendetegner dette firma. Et kæmpe stort tak for en meget positiv oplevelse.

Også en stor tak for hyggelige timer til Jer som deltog på rejsen. Jeg vil håbe det bedste for Jer og Jeres ”Nye” øjne.

Betina Sørensen, Herlev (opereret d.10 Maj 2007)

Jeg vil og kan på det varmeste, anbefale Eyetravel.

Jeg vil gerne gerne endnu engang takke for en behagelig og vel tilrettelagt rejse til Istanbul, og især for den personlige omsorg, som du har lagt i dit program efter operationen.. Dr. Bas udviser en ro og professionel kompetence der gør, at man i fuld tillid slapper af før, under og efter operationen. Hvis man er lidt nervøs inden operationen og lidt overvældet over alle de nye indtryk, ja så i det øjeblik man får hilst på Dr. Bas, virker det meget beroligene. Det er slet ikke noget dårligt sted at befinde sig sammen med en øjenlæge.

En lille detalje jeg aldrig vil glemme, var at Michael eller Elizabeth holdt en i hånden under hele operationen, hvilke gjorde at man slappede af .At kunne se 5 min efter indgrebet er jo helt vildt. Det er bare dejligt, at jeg nu færdes uden briller. Jeg har trods alt brugt briller i 25 åre.

Jeg vil og kan på det varmeste, anbefale dig til alle der har til hensigt at få lavet det lille indgreb i øjet, som jeg har fået, for at kunne smide mine briller hos EYETRAVEL. .Jeg har det virkelig super fedt med det.

En stor tak til jer alle! Også til mine medpatienter, det var rigtigt rart og hyggeligt at møde jer og dele oplevelserne sammen med jer.Jeg håber at alle har det godt.

Betina Steneman, Havdrup (opereret d. 10. maj. 2007

Sikken en service

Efter mange overvejelser blev jeg for et par år tilbage undersøgt på et dansk privathospital med henblik på operation for min nærsynethed. Her blev det konstateret, at jeg har tynde hornhinder, store pupiller, stor bygningsfejl og høj styrke, og de skulle have spidsen af en jetjager for at operere mig, idet jeg bl.a. skulle sendes til Hamborg.

Jeg droppede tanken om at blive opereret…

Efter at have set programmet på DR1, tog jeg kontakt til Elizabeth fra Eyetravel, og efter flere samtaler frem og tilbage bl.a. om mine ovennævnte øjenproblemer, følte jeg mig tryg ved at blive opereret af Dr. Bas i Istanbul. Alligevel var jeg da naturligvis nervøs ved at tage af sted, og jeg tog min bedre halvdel med, men min nervøsitet blev gjort til skamme! Alle i forbindelse med denne tur, Elizabeth, Michael, Dr. Bas, Dr. Bas’ datter Didem m.fl. viste sig at være yderst professionelle, kompetente og informative!

Elizabeth vidste jeg var nervøs, og jeg var heldig at blive opereret allerede samme aften vi ankom. Operationen tog under 15 min., gjorde ikke ondt, og jeg havde ingen smerter efterfølgende! Elizabeth holdte mig i hånden og fortalte mig konstant mig hvad der sket under operationen, hvilket var en helt fantastisk tryghed! Samtidig fik min mand lov til at se med under operationen, hvor Michael så forklarede ham hvad der sket – sikken en service! De fleste så flot lige efter operationen, og dagen derpå var vi på sightseeing med store solbriller – det program der er lagt for denne tur er så vel planlagt og gennemført at man samtidig får en lille miniferie, så tag endelig gemalen/gemalinden med J.

Slutteligt vil jeg sige tak til alle der var med på denne tur – det var en oplevelse for livet, og I gjorde det hele lidt sjovere. Til jer som sidder og overvejer at tage af sted, kan jeg kun sige: Book jeres tur nu!

Ring Eller Skriv For et Uforpligtende møde

Vores kyndige eksperter står klar til at hjælpe dig med råd og vejledninger.
BOOK EN REJSE