Warning: Creating default object from empty value in /var/www/eyetravel.dk/public_html/wp-content/themes/empire/functions/admin-hooks.php on line 160

Femtosekund / Intralaser

Professor Kaskaloglu og team foran maskinen Femtosekund / Intralase
Femtosekund-lasik bygger hovedsageligt på samme teknik som den standard LASIK-teknologi. Forskellen er, ved standard LASIK benyttes en mikrokeratom (mikrokniv) – altså en mekanisk genstand – til at skære hornhindelamellen (den yderste flap på øjet) af med. Med Femtosekund-lasik bliver der i stedet brugt en meget nøjagtig laser til at udføre samme snit. Der er tale om en infrarød laser på tykkelse med det der svarer til 1/300-del af et enkelt hårs tykkelse.

Dermed kan en LASIK-behandling udføres helt uden mekaniske apparaturer.

Femtosekund-laseren arbejder sig som en scanner gennem vævet fra den ene side til den anden. Hver enkelt skud fra laseren giver en lille mikroluftblære, som ligger nøjagtig i den ønskede dybde i hornhinden.

Fordele ved Femtosekund – laser

Professor Kaskaloglu i færd med at behandle med Femtosekund / Intralase

  • Metoden er den mest skånsomme for øjet, eftersom flappen kan laves tyndere og glattere.
  • Sikrere og nøjagtigere præparation af hornhindeflappen til LASIK-behandling.
  • Anvendes på patienter med tyndere hornhinder eller specielt stejle eller flade hornhinderelieffer.
  • Ved nogle hornhindeforhold med specielle hornhindekrumninger eller svagheder, samt ved tidligere komplicerede tilfælde.
  • Helt automatiseret indgreb – nedsætter risikoen for komplikationer.
  • Mindskning af snitbetingede komplikationer.
  • Mulighed for at behandle større synsfejl.
  • Højere præcision i snittykkelsen.
  • Behandling af specielle og svagere hornhinder.

Eyetravel anbefaler Femtosekund /Intralaser for et optimalt resultat.

ReLEx Smile – sikker laserbehandling uden ardannelse

Femtosekund har været en videnskabelig anerkendt behandlingsmetode til korrektion af synsfejl i mange år. Relex Smile-behandlingen muliggør en endnu mere skånsom, blid og komfortabel synskorrektion. Relex smile reducerer desuden flere behandlingsrisici og egner sig til patienter med højere synsfejl.

Indtil for ganske nyligt var det påkrævet under en LASIK-behandling, at kirurgen præparerede en flap af det yderste hornhindelag, som så ville blive foldet til side for at selve laserbehandlignen kunne finde sted i det underliggende hornhindelag. Relex Smile teknologien muliggør nu en øjenlaserkorrektion uden flap, hvilket gør behandlingen minimalt invasiv.